TV2 Nord søger fotojournalist

tv2nord.dk · Aabybro, Denmark
Location
Aabybro, Denmark
Work mode
On-site
Salary
Not stated
Posted
27 Oct 2026

Verified open 2 Nov 2026 · Source: Company careers page

About the role

Søg på tv2nord.dk

Nordjyske oplevelser

for hele familien

TV2 Nord søger fotojournalist

TV2 Nord skal have suppleret holdet af fotografer og visuelt stærke medarbejdere og søger i den forbindelse en fotojournalist med gode kompetencer og interesse for det fototekniske.

I jobbet får du i høj grad mulighed for at udfolde dine journalistiske evner, når vi dagligt går på jagt efter de allerbedste historier. Men det er også vigtigt for os, at du har evnerne og lysten til at være med til at løfte vores visuelle udtryk i de ting, vi laver. Den digitale udvikling kommer med krav til den visuelle udvikling, og det vil du få rigtig gode muligheder for at sætte dit præg på i dette job. Vi regner med dig, når det kommer til at spotte de bedste visuelle muligheder i vores daglige nyhedsformidling uanset, om det er til digitale platforme eller til tv.

Det er samtidigt vigtigt for os, at du er en dygtig og driftssikker fotograf, som vi også kan sende i marken for at sende live fra et nordjyske brændpunkt eller sende dig på reportageopgave sammen en journalist eller på egen hånd som VJ.

Forventninger til dig

  • Du er uddannet fotojournalist

  • Du er stærk på visuel nyhedsformidling

  • Du er opsøgende, kan finde egne, unikke historier og kan formidle med god fortælleevne

  • Du er driftssikker som fotograf i marken, sende live og tage visuelt ansvar

  • Du vil være med til at styrke og udvikle TV2 Nords visuelle udtryk, både digitalt og på tv

Hvem er vi?

TV2 Nord er et moderne mediehus, og det er vores mål at være nordjydernes foretrukne nyhedsmedie på web, tv og sociale medier. Mediehuset ligger i Aabybro og har desuden lokalredaktioner i Aalborg, Frederikshavn og Hobro samt en rullende lokalredaktion.

Det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Samtidig er vi stolte af vores arbejdsplads og det arbejde, vi i fællesskab løfter hver dag.

Medarbejdergoder

På TV2 Nord får du ikke bare mere end 100 fantastiske kolleger. Som ansat får du også gode, ordnede forhold med en lang række medarbejdergoder som:

  • Fri telefon

  • iPad

  • TV2 Play eller e-avis abonnement

  • Sundhedsforsikring og tandforsikring

Tiltrædelse og bopælspligt

Stillingen besættes fra 1. november. TV2 Nord har bopælspligt for fastansatte, så bor du ikke allerede i landsdelen, vil det være et krav, at du flytter til Nordjylland senest 12 måneder efter ansættelsen.

Diversitet

TV2 Nord ønsker at afspejle det danske samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Røg- og tobaksfri

Siden 1. januar 2025 har TV2 Nord været røg- og tobaksfri. Det gælder i hele arbejdstiden, uanset hvor man arbejder.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SoMe/Videojourhavende og fotojournalist Cæciliie Philipa Vibe Pedersen: ccpe@tv2nord.dk, mobil: 22261662, chefredaktør Tino Pedersen: tipe@tv2nord.dk, mobil: 30783051, eller chefredaktør Ingrid Buch: inbu@tv2nord.dk, mobil: 40287190.

Send din ansøgning på mail til: job@tv2nord.dk, mrk. Fotojournalist, senest fredag 4. september 2026.

Kort om TV2 Nord: 

TV2 Nord er et af otte regionale TV2-mediehuse i Danmark. Vi producerer fire regionale nyhedsudsendelser på tv hver dag og udkommer døgnet rundt med indhold på www.tv2nord.dk, Facebook, Instagram, YouTube og er desuden et af Danmarks førende medier på TikTok. Vi er nyhedscenter for TV2 og leverer dagligt nyheder, levende billeder og live-opdateringer til TV2, TV2 News m.m. Vi producerer desuden en lang programmer, serier og dokumentarer til os selv, TV2 Play og TV2. TV2 Nord ligger i Aabybro og har desuden redaktioner i Aalborg, Frederikshavn og Hobro.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.

Hent TV2 Nords app Nej tak, fortsæt til hjemmesiden

More jobs at tv2nord.dk

Browse similar jobs