Forsideredaktør

jppol.dk · Copenhagen, Denmark
Location
Copenhagen, Denmark
Work mode
On-site
Type
Full-time
Seniority
Senior
Salary
Not stated
Languages
DA
Posted
11 Nov 2026

Verified open 11 Nov 2026 · Source: Company careers page

About the role

Ekstra Bladet søger forsideredaktør: Vil du være med til at gøre Danmarks største tabloidmedie endnu større?

Først og farligst. Det er ambitionen på Ekstra Bladet. Og det skal kunne mærkes på forsiden af eb.dk. Derfor søger vi en journalistisk stærk forsideredaktør, der elsker tabloidjournalistik, tænker i knivskarpe rubrikker og har en brændende lyst til at vinde kampen om danskernes opmærksomhed.

Ekstra Bladet er Danmarks største tabloidmedie, og vores ambition er klar: Vi skal være endnu større. Her spiller forsideredaktøren en afgørende rolle.

Vi udgiver et hav af historier hver eneste dag. Derfor skal du kunne spotte en stærk EB-historie, vide præcis, hvordan den skal sælges, og have rubrikken klar, nærmest før artiklen er skrevet færdig.

Som forsideredaktør får du det selvstændige ansvar for at prioritere og præsentere journalistikken på eb.dk, hvor tempoet er højt og hver eneste rubrik tæller.

Vi leder efter dig, der:

  • Har solid journalistisk erfaring, en fremragende nyhedsnæse og gerne en baggrund i tabloidjournalistik.
  • Elsker at skrive hårdtslående rubrikker og ikke giver op, før den helt rigtige sidder der.
  • Er motiveret af tal, trafik og performance og drevet af en lyst til at gøre forsiden endnu bedre.
  • Trives med et højt nyhedstempo og kan bevare overblikket, energien og det gode humør, når det hele koger.
  • Bidrager til fællesskabet ved at være en god kollega og godt selskab.
  • Har modet til at træffe selvstændige beslutninger, men også evnen til at lytte, tage imod input og ændre kurs, når andre har en bedre idé.
  • Er en tydelig og engageret stemme i newsroom, der kan give konstruktiv feedback til dine kolleger om journalistikken, tempoet og historiemikset.
  • Har blik for breaking news og kan bidrage til nyhedsovervågningen, så de store historier aldrig går vores næse forbi.

Du behøver ikke have været forsideredaktør før. Men du skal kende journalistikken så godt, at du kan spotte de stærke historier - og vide, hvad der skal til for at gøre dem endnu bedre.

Vi tilbyder

Du bliver en central del af en ambitiøs redaktion på Danmarks største tabloidmedie, som er i rivende udvikling. Her er der højt til loftet, kort fra idé til handling og et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt undervejs. Vi har fokus på faglighed og trivsel samt udvikling af vores medarbejdere og ledere.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med journalisterne i newsroom, nyhedschefen og en dedikeret chef for forsideområdet og får stor indflydelse på det vigtigste udstillingsvindue for vores journalistik og bliver en nøglespiller i arbejdet med at nå endnu flere danskere.

Vil du være med til at sikre, at Ekstra Bladet også i morgen er først og farligst? Så vil vi gerne høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med arbejdsplads på Rådhuspladsen i København, og tiltrædelse er snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår aftales konkret. Du bliver ansat under gode arbejdsforhold, herunder bl.a. syv ugers ferie og 4/5-dages uger. Vores forside lever døgnet rundt, så aftenarbejde vil forekomme. Den nærmere fordeling aftaler vi sammen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Anders Olsen på 53829815 eller på mailen alo@eb.dk.

Send din ansøgning med cv og evt. referencer på jppol.dk under ’Karriere’ – tryk på stillingen og 'Søg online'.

Ansøgningsfristen er 29. november 2026. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ekstra Bladet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handikap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.

Similar jobs in Copenhagen at other employers

More jobs at jppol.dk

Browse similar jobs