Elev hos Guldsmed Boye

guldsmedboye.dk · Aarhus, Silkeborg, Denmark
Location
Aarhus, Silkeborg, Denmark
Work mode
On-site
Type
Internship
Seniority
Intern
Salary
Not stated
Posted
3 Nov 2026

Verified open 3 Nov 2026 · Source: Company careers page

About the role

Bliv elev hos Guldsmed Boye - få erfaring, ansvar og stor faglig viden

Guldsmed Boye har siden 1946 stået for kvalitet og håndværk, og derfor brænder vi smykker og god service. Gør du også det?

Bliv vores næste elev og vær med til at give kunderne den bedste oplevelse.


Dit elevforløb hos os

Som elev hos Guldsmed Boye starter du uden nødvendigvis at have faglig viden – alt lærer du undervejs. I løbet af de to år vil du opbygge dine salgskompetencer, få egne ansvarsområder og blive en del af en spændende og aktiv hverdag i forretningen. Du vil opleve at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer, tage del i kundekontakt og få mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver, så du hele tiden udvikler dine færdigheder.

Forløbet kombinerer butikserfaring med skoleophold, hvor du dykker dybere ned i forståelsen for teorier og metoder, der gør dig dygtigere i arbejdet og styrker dine evner i forretningen.

Du kan læse mere om skoleopholdene her.

Sådan ser din dag ud

Kundebetjening er størstedelen af arbejdet, og det handler ikke kun om at sælge. Du tager også imod reparationer, bestillinger og sparrer med værkstedet, så kunderne altid får den bedste hjælp.

Du er med til at holde forretningen indbydende og inspirerende, sørger for, at varer bliver prissat og placeret rigtigt, og gradvist får du mere indflydelse i forhold til både kunder og butiksdrift. På den måde bliver du hurtigt en vigtig del af teamet og opnår en forståelse for, hvordan hverdagen i en forretning hænger sammen.


Dine muligheder

Du får egne opgaver fra dag ét og bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor du hele tiden udvikler dine sælgerkompetencer. Du lærer, hvordan man giver kunderne den bedste rådgivning, og får lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver i forretningen.

Undervejs vil du også være med, når vi køber varer ind, og her møder du spændende danske og udenlandske sælgere, som introducerer dig til nye kollektioner og trends. Det giver dig et unikt indblik i smykkebranchen.

Din elevtid hos os handler derfor ikke kun om at sælge – men om at vokse, tage ansvar og blive klar til en fremtid i detailhandlen.


Vores forventninger til dig

Vi søger en elev, der brænder for smykker og har lyst til at udvikle sig. Erfaring i branchen er ikke nødvendig , det vigtigste er din interesse og motivation, så du kan formidle din viden videre til kunderne på en troværdig og inspirerende måde.

Du er tillidsvækkende, imødekommende og går op i at give kunderne god service. Du trives med at møde mange forskellige mennesker og kan håndtere travle perioder, fx til jul.

Vi lægger vægt på, at du er punktlig, struktureret og kan regnes med i hverdagen.

En del af fællesskabet

Hos Guldsmed Boye bliver du en del af et lille, tæt team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen om at give den bedste service. Du vil hurtigt opleve, at vi deler viden og hjælper hinanden, så vi hele tiden bliver bedre. Hverdagen kan være travl, men vi sørger altid for, at man føler sig velkommen, og at alle bidrager til et positivt og inkluderende arbejdsmiljø.

“Jeg startede selv som elev hos Guldsmed Boye, og det betød meget for mig at være en del af et team, hvor jeg både fik ansvar og altid havde nogen at gå til, hvis jeg var i tvivl om noget. Der er stor tillid til de ansatte, og det giver en stor frihed i arbejdsdagen. Derudover er det helt vildt spændende at arbejde i en forretning, hvor man ikke kun opnår erfaring i salg og kundeservice, men også om guldsmedefaget.” – Nanna, tidligere elev.


Bliv fagligt dygtig
 

I Aarhus har vi et guldsmedeværksted over forretningen, så du får mulighed for sparring, indsigt i faget og lærer om værkstedets arbejde. Alle elever får desuden en værkstedsdag, hvor de prøver kræfter med forskellige opgaver og får inspiration til arbejdet i forretningen.


Kunne du tænke dig at blive en del af Team Boye?

Send din ansøgning og CV samlet til [email protected]. Vi kigger på din ansøgning og vender tilbage til dig.

Vi har forretninger i både Aarhus og Silkeborg, og det vil blive oplyst i et stillingsopslag næste gang vi søger, hvor du skal være i din elevtid. Typisk søger vi nye elever om foråret, med opstart i august.

Bliv en del af et engageret team, lær håndværket og få erfaring med salg og kundekontakt. Vi glæder os til at høre fra dig!

More jobs at guldsmedboye.dk

Browse similar jobs