Senior Sourcing Lead
- Location
- Herning, Denmark
- Seniority
- Senior
- Salary
- Not stated
- Languages
- DA, EN
- Posted
- 4 Nov 2026
Verified open 4 Nov 2026 · Source: Company careers page
About the role
Vil du være med til at forme fremtidens globale sourcing i en internationalvækstvirksomhed?
Hos Ege Carpets søger vi en ambitiøs og resultatorienteret Senior Sourcing Lead, der kan styrke vores globale forsyningskæde og sikre konkurrencedygtige indkøbsløsninger på tværs af vores produktportefølje.
Som Senior Sourcing Lead bliver du en nøglespiller i udviklingen af vores sourcingstrategi og får en central rolle i arbejdet med at optimere omkostninger, reducere risici og sikre bæredygtige leverandørsamarbejder. Du vil arbejde tæt sammen med Supply Chain, Produktion, Produktudvikling og Sustainability samt vores internationale leverandørbase. Der må forventes 20 - 30 rejsedage om året.
Dine primære ansvarsområder
- Udvikle og implementere langsigtede sourcingstrategier for udvalgte kategorier
- Drive globale udbud og forhandlinger samt sikre robuste kontrakter og optimale kommercielle vilkår
- Realisere besparelser og værdiskabende sourcing-initiativer
- Udvikle strategiske leverandørrelationer og drive SRM og performanceopfølgning
- Analysere markedsudvikling, råvaretrends og forsyningsrisici
- Bidrage til produktudvikling med fokus på materialevalg, innovation og cost engineering
- Sikre korrekt dokumentation for ESG- og bæredygtighedsinitiativer i forsyningskæden
Hvem er du?
- Relevant videregående uddannelse og minimum 8-10 års erfaring med strategisk sourcing eller procurement i en international produktionsvirksomhed
- Dokumenteret erfaring med internationale leverandørforhandlinger samt stærke kommercielle kompetencer
- Stærke analytiske evner, datadrevet tilgang og erfaring med ERP-systemer og BI
- Strategisk og forretningsorienteret med en struktureret, vedholdende og handlekraftig tilgang til at skabe resultater
- Stærk til stakeholder management, samarbejde og relationsopbygning på tværs af kulturer og organisationer
- Nysgerrig og drevet af at se mulighed for forbedringer
- Dansk og engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
- En central rolle med stor indflydelse på virksomhedens fremtidige sourcingstrategi
- Ansvar for Eges samlede indkøb af råmaterialer
- Samarbejde med kompetente kolleger i en international organisation
- Mulighed for at præge bæredygtighedsagendaen gennem ansvarlige indkøb
- Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
- Attraktive ansættelsesvilkår og lønpakke efter kvalifikationer
Bliv en del af Ege Carpets
Hos Ege Carpets forener vi næsten 90 års erfaring med en passion for design, kvalitet og håndværk. Fra vores rødder i Herning har vi udviklet os til et globalt designbrand, der samarbejder med arkitekter, designere og virksomheder over hele verden om at skabe tæppeløsninger, der løfter rum og giver dem karakter.
For os handler godt design ikke om at følge trends, men om at skabe løsninger med integritet, kvalitet og lang levetid. Fra vores avancerede produktionsfaciliteter i Danmark har vi kontrol over hele værdikæden, fra udvikling og indfarvning af garn til tufting og den endelige finish. Det giver os mulighed for at forene kreativ frihed med høj kvalitet og et stærkt håndværksmæssigt fundament.
Ansøgning
Er du klar til at sætte dit præg på en af Danmarks mest innovative produktionsvirksomheder?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Søg jobMore jobs at Ege Carpets Norway
IT Supporter med ansvar for Servicedesk
New on EvolcDesigner
New on Evolc3 medarbejdere til produktion af luksustæpper
New on Evolc