Deltidstjener
- Location
- Greve, Denmark
- Work mode
- On-site
- Type
- Part-time
- Seniority
- Junior
- Salary
- Not stated
- Department
- Café
- Posted
- 14 Sep 2026
Verified open 14 Nov 2026 · Source: Teamtailor
About the role
Vil du være med til at åbne vores helt nye café i Waves i Greve?
Hos Café Kaiser står vi foran et spændende nyt kapitel, når vi slut november åbner dørene til vores nye café på Over Bølgen 20. Derfor søger vi deltidstjenere, der har lyst til at blive en del af holdet helt fra begyndelsen.
Vi ønsker at give vores nye café den absolut bedste start. Derfor er det vigtigt for os, at vores kommende gæster allerede fra første dag oplever den høje service, den gode stemning og det værtskab, som Café Kaiser er kendt for.
Som deltidstjener bliver du en vigtig del af den oplevelse. Du er med til at skabe de første indtryk, de første stamgæster og de oplevelser, der får folk til at komme igen.
Vi søger primært kollegaer, der kan arbejde eftermiddag, aften og i weekenderne. Stillingen passer perfekt til dig, der studerer eller har andre aktiviteter ved siden af og samtidig ønsker at være en del af et stærkt fællesskab med masser af energi og gæstekontakt.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du:
• Er smilende, udadvendt og god til mennesker
• Brænder for god service og værtskab
• Tager ansvar og bevarer overblikket – også når der er travlt
• Er fleksibel og trives i samarbejde med andre
• Har lyst til at lære og udvikle dig
• Ønsker at være en del af et stabilt team, hvor vi hjælper hinanden og bliver bedre sammen
• Primært kan arbejde eftermiddag/aften og i weekender
• Er minimum 17 år
Har du erfaring fra café- eller restaurantbranchen, er det et plus – men det vigtigste for os er din indstilling, energi og lyst til at skabe gode oplevelser.
Har du ikke erfaring, sørger vi selvfølgelig for en grundig oplæring.
Som deltidstjener bliver du en vigtig del af gæsternes oplevelse på caféen.
Du er med til at skabe den gode stemning, yde nærværende service og sikre, at caféen spiller – både for gæsterne og dine kollegaer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
• Servering og gæstebetjening
• Skabe gode oplevelser og høj service
• Klargøring og drift på gulvet
• Samarbejde med teamet om at holde et højt niveau i service og stemning
Det er noget særligt at være med til at åbne en ny café.
Du bliver en del af holdet allerede inden åbningen og får mulighed for at være med til at skabe kulturen, fællesskabet og de gæsteoplevelser, som skal kendetegne Café Kaiser i Greve.
Samtidig bliver du en del af en cafékæde i udvikling med stærkt fællesskab og gode muligheder for at vokse internt.
Hos os får du:
• Et stærkt socialt fællesskab
• En arbejdsplads med energi, tempo og god stemning
• Grundig oplæring og løbende sparring
• Mulighed for udvikling og karriere i kæden
• Fleksibel vagtplanlægning med forståelse for studie og andre forpligtelser
Mange af vores ledere er startet som deltidsansatte og har udviklet sig videre internt til roller som fuldtidstjener, skiftleder, overtjener og caféchef.
For os er det en prioritet at udvikle og støtte vores medarbejdere – de er fundamentet for vores caféers succes.
Opstart er hurtigst muligt.
Inden åbningen vil din oplæring som udgangspunkt foregå på vores caféer i Hillerød, Farum, Hørsholm, Vanløse og Enghave Brygge, så du er godt klædt på til åbningen i Greve.
Sammen lægger vi en plan for oplæringsforløbet, så det passer bedst muligt i forhold til vagter, timer og eventuelle studieforpligtelser.
Dine vagter vil primært ligge eftermiddag, aften og i weekenderne.
Har du lyst til at være med til at skabe Greves nye lokale café fra dag ét? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Similar jobs in Greve at other employers
Butikschefsaspirant
NORMAL GroupShipping Coordinator (6 months)
EetgroupasGør karriere som Category Manager
Bunzl Nordic