Kan du få vores politiske journalistik ud til flere?

altinget.dk · Denmark
Location
Denmark
Work mode
On-site
Type
Full-time
Seniority
Senior
Salary
Not stated
Languages
DA
Posted
5 Nov 2026

Verified open 5 Nov 2026 · Source: Company careers page

About the role

Kan du få vores politiske journalistik ud til flere?

Altinget søger en erfaren SoMe-redaktør, der kan få vores journalistik ud til flere – og engagere de rigtige mennesker. 


Geografi: HovedstadenHurtigst muligt

Geografi: HovedstadenHurtigst muligt

Om jobbet 

Som SoMe-redaktør bliver din primære opgave at udvikle og producere indhold, der får flere til at opdage og engagere sig i vores journalistik. 

Retningen er sat, men du får stor indflydelse på, hvordan vi omsætter strategien til nye formater, eksperimenter og satsninger. 

Du skal sidde på Altingets redaktion og kommer til at arbejde med to forskellige målgrupper: 

  1. Professionelle, der bruger vores 29 nichemedier for at følge og deltage i den politiske proces inden for deres fagområder. 

  2. Privatpersoner, der er interesserede i dansk og europæisk politik. 

Politisk indhold er blevet sværere at få ud på Metas platforme, og du skal være med til at knække koden for, hvordan vores journalistik fortsat når og engagerer de rigtige mennesker. 

Og vores mål er klart: Vi vil skabe større engagement og få flere leads fra begge målgrupper. 

Vi vil gerne eksperimentere, og vi forventer ikke, at alt virker første gang – men vi forventer, at du bruger data systematisk til at lære af det og løbende udvikle vores indhold. 

Du skal samtidig være med til at sætte retningen for, hvordan vi profilerer vores journalister og bygger stærkere fællesskaber omkring vores medier. 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med journalister og redaktører på tværs af redaktionen og med vores marketingafdeling – og du skal kunne rådgive, inspirere og udfordre os på, hvordan vores journalistik fungerer bedst på sociale medier. 

Du vil ikke mangle idéer eller opgaver. Til gengæld får du ansvar for at vurdere, hvad der er vigtigst, og mandat til at vælge resten fra. 

Om dig 

Du har erfaring med sociale medier og kan vise, at du tidligere har skabt resultater. 

Du forstår forskellen på at nå bredt ud og at være relevant for en mindre, professionel målgruppe. Du har næse for, hvilket indhold der kan slå igennem organisk, og ved, at godt indhold ikke nødvendigvis ser ens ud på LinkedIn, Instagram og Facebook – vores vigtigste platforme. 

Du er idérig og kan se nye muligheder i klassisk journalistisk indhold og omsætte det til SoMe-formater, der passer til Altingets profil og målgrupper. Samtidig kan du udvikle nye, selvstændige formater, som er skabt til sociale medier. 

Du kan selv filme og klippe video, lave grafikker og karruseller og skrive captions og hooks, der får folk til at stoppe op. 

Du skal ikke kunne remse alle statsministre op i kronologisk rækkefølge eller redegøre for forskellen på en valgkreds og en storkreds. Men du har en grundlæggende viden om politik og samfund og synes – ligesom os – at politisk journalistik er virkelig spændende og vigtig at arbejde med. 

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for at drive vores SoMe-indsats fremad, men trives samtidig med at udvikle idéer og indhold sammen med andre. 

Du er en god kollega og har lyst til at være en del af en redaktion, hvor vi hjælper hinanden. 

Vi leder ikke efter en bestemt uddannelsesbaggrund. 

Om os 

Altinget er et politisk medie, der vil nuancere og kvalificere debatten og invitere brugerne ind i den politiske proces. Vi dækker 29 politiske fagområder for professionelle læsere og bred dansk politik for privatpersoner. 

Vores journalistik lever i dag især på vores egne platforme, i nyhedsbreve og i podcasts. 

Du bliver en del af et hold med et stærkt fællesskab, højt humør og stor diskussionsiver – hvad enten det handler om politik, presseetik eller valg af den bedste rubrik. 

Vi er drevet af samfundsinteresse og nysgerrighed. Og af lyst til at udvikle vores journalistik, så den bliver ved med at være vigtig for samfundsdebatten og nyttig for brugerne. 

Vi er omkring 50 fuldtidsansatte og et hold af studentermedhjælpere, som dækker dansk og europæisk politik. 

Et godt arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og privatliv er en vigtig prioritet for os. 

Vi tilbyder 7 ugers ferie, som primært holdes i Folketingets mødefri uger. Altinget har en god frokostordning, moderne barselsregler og en kultur drevet af fleksibilitet, holdånd og ambition. 

Praktisk 

Stillingen er på fuld tid, og du får plads på vores redaktion lige op ad Christiansborg. Tiltrædelse efter aftale. 

Du søger stillingen ved at sende os et kort cv med de vigtigste resultater fra dine tidligere job og 2-3 eksempler på SoMe-indhold, du selv har været med til at skabe. Send også en ansøgning, hvor du fortæller, hvordan du vil gå til opgaven hos os – eller hvad du har lært i et tidligere job, som du kan bruge her. 

Vi indkalder til samtaler løbende. 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Maja Hagedorn Hansen på maja@altinget.dk eller redaktionschef Mads Outzen eller på mo@altinget.dk. Du er også velkommen til at sende en ansøgning direkte via mail. 

Om Altinget

Læs om Altinget og vores nicher her

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce

Nyhedsoverblik

Kønsopdelt svømning til debat

Altinget.dk

Kronik

Enhedslisten legitimerer et formørket kvindesyn. Islamisterne må elske dem

Halime Oguz

EL-politikers udtalelser vækker harme på Christiansborg: "Dragsted burde svare"

Karl Emil Frost

og

Søren Dahl

Hovedstaden

EL-politiker forsvarer kønsopdelt svømning for muslimer: "Det er helt okay"

Søren Dahl


Landmændene er vrede. Med en partileder som hemmelig gæst gav deres formand sit bud på en ny strategi

Dorte Ipsen Boddum


Denne gang har Alternativet mere magt. Nu vil de presse finansministeren med grønne milliardkrav

Malte Bruhn

og

Andreas Arp

Demokratisk sejr over Trump

Kommentar

Kommentator: Trumps knusende nederlag kan blive kritisk for Europa

Michael Ehrenreich

Se Altingets amerikanske valgmorgen her

Redaktionen

"Ligner afslutningen på Trumpismens æra": Demokraterne vinder begge kamre i Kongressen

Lasse Danielsen


Annonce

Altinget.dk

Navnenyt

SF-minister får plads i centralt regeringsudvalg

August Østergaard Nilsson


Social

Ministeren har fjernet skrivebordet fra sit kontor. For hun agter ikke at bruge det

Oskar Hammer Sylvestersen


Debat

Unge radikale: Nej, regeringens SU-forslag er ikke synd for de studerende

Malika Rosenskjold


Rødgrøn alliance vil fjerne flyreklamer fra Københavns bygninger. Partier med afgørende mandater tøver med støtten

Søren Dahl

og

Daniel Bue Lauritzen


More jobs at altinget.dk

Browse similar jobs