evolcSign in

Supply Chain Coordinator – Replenishment & Operations

3 Danmark · Copenhagen, Denmark
Location
Copenhagen, Denmark
Work mode
On-site
Salary
Not stated
Department
Finans / Økonomi
Languages
DA, EN
Posted
16 Oct 2026

Verified open 20 Oct 2026 · Source: Teamtailor

About the role

Vi søger en struktureret og analytisk Supply Chain Coordinator, der får en central rolle i vareforsyningen til vores 28 butikker, webshop og øvrige salgskanaler.

Du bliver en del af et mindre Supply Chain-team og arbejder tæt sammen med Retail, Webshop, Category Management, Indkøb og Logistik. Din hverdag byder på data, systemer, koordinering og samarbejde på tværs af organisationen. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og hjælper hinanden, samtidig med at du får dit eget ansvarsområde og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen.

Hvis du motiveres af at få tingene til at fungere, kan lide at dykke ned i tallene og trives med samarbejde på tværs, kan det være dig, vi leder efter.

Making it happen

Du får ansvar for at sikre en høj varetilgængelighed og et effektivt vareflow. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Replenishment, disponering og allokering af varer til butikker og øvrige salgskanaler med løbende tilpasning til kampagner, sæsoner og efterspørgsel.

  • Indkøb af og opfølgning på beholdningen af SIM-kort.

  • Analyse af salgs- og lagerdata samt opfølgning på varetilgængelighed, leverancer og afvigelser.

  • Daglig dialog med vores 3PL om indgående leverancer og varemodtagelser.

  • Lagerjusteringer, inaktivering af varer, prisrettelser og justering af COGS.

  • Ugentlig og månedlig rapportering samt analyser.

  • Support og løbende dialog med butikker og øvrige salgskanaler.

Tal, systemer og struktur

Du behøver ikke kunne alt fra dag ét. Det vigtigste er, at du har interesse for tal, systemer og detaljer samt lyst til at forstå sammenhængen mellem salg, lager og vareflow.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en stærk talforståelse og arbejder analytisk, struktureret og grundigt.

  • Er stærk i Excel og generelt har gode Microsoft Office-kompetencer.

  • Har gerne erfaring med replenishment og/eller SplashBI, men det er ikke et krav.

  • Tager ansvar, følger opgaver til dørs og kan prioritere, når tingene ændrer sig.

  • Er serviceminded og trives med koordinering og mange kontaktflader.

  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Du bliver en del af noget helt særligt

Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du får din daglige gang på vores nye hovedkontor i Carlsberg Byen, der er præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder samt en hverdag fyldt med både humor og ambitioner.

Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele, og så mener vi at have en af landets bedste frokostordninger.

Lyder det som noget for dig?

Så send os din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stine Lundsgaard, Supply Chain Manager, på stine.lundsgaard@3.dk.

More jobs at 3 Danmark